Udstationering

Udstationeringer indebærer store psykologiske udfordringer for en familie. Problemer blandt udstationerede, skyldes ofte uafklarede og uafstemte forventninger til opholdet i udlandet, kulturchok, konflikter i parforholdet, børn, der mistrives i det nye miljø, eller uvidenhed om reaktioner på store belastninger. For nogle overvindes udfordringerne i løbet af nogle uger eller få måneder, hvor opholdet bliver en udvikling og berigelse, som alle har stor glæde af. For andre er udfordringerne konstante eller akkumulerende under udstationeringen.

Mange familier forholder sig sjældent til de psykologiske reaktioner og belastninger, der naturligt følger med en udstationering, før de er en realitet. Men når I ændrer rammerne for det daglige liv så gennemgribende som ved en udstationering, så vil I reagere på det.

Inden afrejse er det største fokus typisk på dig, der skal udstationeres i nyt job, og på alle de praktiske ting, der følger med. Din medfølgende ægtefælles nye rolle som hjemmegående eller jobsøgende i det nye land, kommer oftest i anden række og familiens psykologiske trivsel som helhed kan blive let blive overset, når I skal pakke ned, udleje og finde ny bolig, skoler osv. Det kan skubbe til den balance, der hidtil har været i parforholdet og familien, og føre til skuffelser og deraf afledte konflikter.

En variant er den, hvor familien bliver boende i DK, mens du som udstationeret bor i udlandet og er hjemme med jævne mellemrum. Dette stiller særlige krav til kommunikationen, og til hele tiden at arbejde med kontakt og synkronisering i parforholdet og i familien.

Det er en ekstra belastning, hvis du som udstationeret befinder dig i højrisikoområder (soldater, rådgivere, konsulenter), hvor sikkerheden er truet. Udover at du oftest vil være kronisk stresset – bevidst eller ubevidst – vil det belaste de pårørende hjemme med uro og ængstelse, og de behov hhv. du som udstationeret og familien har i fri-perioderne, kan være meget uforenelige – måske med stor frustration og konflikt til følge. Det er vigtigt, at I begge er velinformerede om de reaktioner, du kan forvente som udstationeret, eller pårørende hjemme i sådanne tilfælde.

Der er også et arbejde forbundet med at komme hjem igen efter en længere periode ude.
Det kan for nogle familier opleves som endnu sværere og mere krævende end at tage ud – og det kommer bag på de fleste.

Der kan således være behov for afklaring og afstemning af forventninger på mange niveauer – før, under og efter udstationeringen.
At søge rådgivning om de psykologiske aspekter, kan være en måde, at sørge for en ramme og en bevidst stillingtagen til at tage vare på hele familiens trivsel og funktion. Den er alle helt afhængig af, hvis opholdet skal blive en god, positiv og udviklende oplevelse.