Spiseforstyrrelser

Symptomer
En overoptagethed af mad, kalorier, vægt, krop og udseende, der kan fremtræde som anorexi, bulimi, trøste/overspisninger eller af en optagethed af rigide sundheds- og kostregler.

Anorexi indebærer, at du er meget restriktiv i forhold til, hvad og hvor meget du spiser, eventuelt samtidig med, at du motionerer overdrevent og/eller bruger afførings- og vanddrivende midler.

Bulimi karakteriseres ved, at du måske forsøger at undgå mad, men til sidst ender med at spise overdrevent, og slutteligt kaster det hele op igen.

Trøstespisninger (binging) er knyttet til et til tider ukontrollabelt behov for mad.

Ortoreksi er betegnelsen for en stram regelret livsstil, med særlige regler for hvad der er sundt, der i de udprægede tilfælde, kan betyde, at kroppen ikke får de stoffer, den skal bruge, og hvor du derfor til sidst fejlernæres.

Hvad er spiseforstyrrelser?
Man betragter spiseforstyrrelser som komplekse lidelser, der både har biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle årsager.

Biologisk kan der være arvelige forhold, der spiller ind.

Fysiologisk har man fornyeligt fundet sammenhænge mellem forstyrrelse i hormonbalance (polycystisk ovariesyndrom/pcos), blodsukkersvingninger (Metaboliske syndrom/insulinresistens), og spiseforstyrrelser/ depressive reaktioner, og en udredning hos speciallæge omkring disse forhold, kan være nødvendige og afklarende. Der er også fundet genetiske sammenhænge mellem OCD (tvangstanker/handlinger), schizofreniforme lidelser og spiseforstyrrelser, og nogle former for autismelidelser kan optræde sammen med spiseforstyrrelser. Og senest er der fundet tegn på, at mangel på særlige bakterier i tarmene, måske efter en slankekur, kan udløse de psykologiske restriktive tanker. Fremtidige forsøg med fæcestransplantation vil vise, om dette kunne være en(dnu) en mulig behandlingsmetode.

Psykologisk er spiseforstyrrelser forbundet med at blive overvældet af følelser, forsøg på at holde dem væk, og forsøg på at bevare selvkontrol, men ledsaget af oplevelser af at miste den alligevel. Det medfører ofte pinefulde selvnedvurderende tanker. Spiseforstyrrelser kan også være forbundet med tilknytning til andre mennesker, hvor det volder store vanskeligheder at finde en balance mellem nærhed og distance eller afgrænsning.

Spiseforstyrrelser kan for nogle være et blandt mange problemer i livet, men for andre opleves som et isoleret problem i en ellers velfungerende tilværelse.

Hvornår opstår spiseforstyrrelser?
Spiseforstyrrelser debuterer ofte i de tidligere teenageår. Enten i forbindelse med en slankekur, eller som reaktion på svære hændelser, f.eks. forældres skilsmisse, mobning, flytning, ulykke, sygdom osv. Nogle udvikler konsekvent en adfærd med overspisninger. Andre debuterer med anorexi, og udvikler derefter et skiftende mønster af anorektiske perioder vekslende med bulimiske perioder, og lidelsen kan efterhånden stabilisere sig i mange år som bulimi. Den er ikke så nem at opdage, og den typiske bulimiker er mange år om at blive motiveret til at søge behandling. Muligvis er orthorektikerne tidligere anorektikere eller bulimikere, der tilsyneladende finder et mere konventionelt og mildere udtryk for deres lidelse.

Spiseforstyrrelser handler om meget mere end mad:
For de fleste gælder det, at indtagelsen af mad er knyttet til følelser og tanker, som det er vanskeligt at forholde sig til på mere konstruktiv vis.

Ud over disse fælles karakteristika, har spiseforstyrrelsen altid en personlig betydning og funktion og med forskellig vægtning ift. biologi, psykologi og sociale faktorer.

Erfaringen viser, at det er muligt at arbejde sig ud af en spiseforstyrrelse, men at det kan være langvarigt og ofte kræver ekspertise fra professionelle med særlig forståelse for problematikken.