Sorg

Symptomer
En sorg kan indeholde krisereaktioner (se disse), men opleves ofte som en overvældende følelse af tomhed, fortvivlelse, forladthed og ensomhed. Som en form for følelsesmæssig amputation. Der er ikke noget eller nogen, der kan lindre eller kompensere for den eller det, du savner, og andres – ofte velmente forsøg på dette – er ganske nytteløse. I alle tilfælde i starten.

Hvad er sorg?
Sorg er en indre proces, hvor du forsøger at forlige dig med et tab af nogen eller noget. Omfanget af sorgen hænger ofte sammen med arten af den tilknytning, du har haft til den, eller det, du har mistet. Nogle gange er du helt klar over dybden af denne – andre gange kan det komme helt bag på dig, at sorgen rammer så hårdt: Du opdagede først, hvad du havde, da det forsvandt. Det kan være en dobbelt sorg, og føre til store selvbebrejdelser. Det vil også sige, at ingen udefra kan vide, hvilken betydning, den eller det mistede havde for dig. Og her kan et menneske være lige så afgørende vigtigt som et kæledyr, et sted eller et arbejde.

Hvornår opstår sorg?
Sorg er kærlighedens pris, og den pris vi må betale for vores helt særlige evne til at knytte os til hinanden og til noget. En sorgproces er en naturlig ting, der kan have sit naturlige forløb, men dermed ikke sagt, at det er let: Sorg er noget af det tungeste i verden at bære.

En af de største misforståelser, der rammer dig som sørgende, er den hastighed, hvormed andre tror, du kan gå igennem en sorgproces.

Intellektuelt kan du måske hurtigt omstille dig. Du handler og er praktisk. Får ordnet og taget hånd om. Og du får støttende, forstående tilkendegivelser og medleven fra omverden.

Følelsesmæssigt og kropsligt tager det meget længere tid. Nogle lag i psyken er uendeligt langsomme om at erkende og omstille sig til en ny virkelighed.

I gamle dage var der en anden og ritualiseret forståelse af denne tidsfaktor. Man bar sorg i en lang periode – ofte et år. Og det var måske i en forståelse af, at alle mærkedage (fødselsdage og højtider) i året må gennemleves en gang, hvor man konfronteres med, at virkeligheden nu er en anden – uden den, eller det, man har mistet. Og at man må sørge og igennem en smerte, for hver af de konkrete mærkedage, der er.

I gamle dage klædte man sig i sort eller havde et sørgebind, der signalerede til omverden, at man bar sorg, og således ikke kunne forventes at deltage i sociale sammenhænge som vanligt.

Det er meget vanskeligt for den sørgende i dag, fordi der er en forestilling om, at du efter et par uger eller et par måneder, er oppe på hesten igen. Men det er ofte der, at savnet og sorgen for alvor sætter ind, og det kan være meget vanskeligt at forklare eller signalere.

Samtidig kan du opleve, at sorgen kommer i bølger, hvor du i øjeblikke kan være let og lade dig aflede (hvor andre så tror, at nu er det hele heldigvis overstået), hvorefter sorgen igen rammer, og du slet ikke magter noget. Og du kan opleve det som et pres fra omverden om at tage dig sammen – og kan måske dårligt forklare for dig selv, at den indre tilstand kan veksle så meget. Resultatet kan være, at du trækker sig fra sociale sammenhænge og måske nok får fred – men også bliver meget alene!

At få mulighed for at tale om din sorg – og sørge, uden du skal passe ind i andres forventninger om, hvor du er i processen, eller være bange for at ødelægge den gode stemning, kan være en stor lettelse og et stort behov. Du kan opleve at netværket bliver slidt, og at der ikke er overskud hos andre til at høre om sorgen og savnet igen og igen. Så kan det være hjælpsomt at bearbejde dine oplevelser i et psykoterapeutisk forløb eller i en sorggruppe med ligesindede. Det kan dog også være modsat: At du har et stærkt og støttende netværk, der til fulde formår at følge op og lytte, når du har behov for det. Så vil du have gode muligheder for at komme igennem sorgprocessen uden behandling.

Har du haft meget modstridende følelser til den eller det, du har mistet, eller er det sket under pludselige og traumatiske omstændigheder, kan sorgprocessen kompliceres og trække ud. Her er det nødvendigt at søge hjælp.

Det er også vigtigt at søge behandling, hvis sorgreaktionerne ikke med tiden langsomt klinger af, og du kan genoptage og finde glæde ved dit liv. Så kan der være tale om, at der er en kompliceret sorgreaktion, der skal afhjælpes med behandling.