Fysisk sygdom

Kronisk og/eller pludselig somatisk sygdom påvirker dig også følelsesmæssigt.

Smerter og bekymring over længere tid er meget belastende at leve med. Det, at få konstateret en sygdom, kan være chokerende og efterlade oplevelser af at være udsat og utryg. Den fundamentale forestilling om usårlighed, der muliggør, at du almindeligvis kan færdes forholdsvis trygt og ubekymret i dagligdagen, bliver pludselig revet væk, og udløser ofte store eksistentielle spørgsmål.

Når forestillingen om sikkerhed trues, kan du komme i krise (se dette), og du kan have behov for støtte til at gennemleve den vanskelige situation.

Der kan være særlige vanskeligheder ved at være patient, og skulle udholde uvished, ventetid, smerter, funktionsnedsættelse og de tab, der er følger af, at hverdagen og fremtidsperspektivet pludselig kan se anderledes og begrænset ud. At have smerter er meget udmattende, og medfører ofte depressive reaktioner med håbløshedsfølelser og manglende perspektiv. Og når du bliver depressiv, bliver du mere smertefølsom, og så er en ond cirkel skabt. At være ordentligt medikamentelt smertedækket er derfor meget afgørende for, at du kan have overskud til at tage sig af noget som helst andet, bl.a. magte social kontakt til andre.

Som pårørende er det svært at være vidne til lidelse hos den, du holder af. Der er voldsomme oplevelser af afmagt og frustration, når du er udmattet, bliver det måske blandet med skamfulde følelser af at have lyst til at løbe væk fra det hele, eller ønsker om at det hele bare kunne ende. Det er helt almindeligt, – næsten uundgåeligt, faktisk – og er udelukkende naturlige reaktioner på, at være i en afmægtig, fastlåst og umulig situation. Men mange bliver ramt af stor skyld og skam og bliver i tvivl om, hvorvidt de er ordentlige mennesker i moralsk forstand, når de kan tænke og føle sådan. Her er det vigtigt at skelne mellem at ville ud af situationen – og at det ikke handler om at ville ud af relationen!

Nyere undersøgelser tyder på, at du som pårørende til kræftpatienter kan udvikle alvorlige stress-symptomer, netop fordi det er så belastende et felt at være i. Der er grund til at formode, at pårørende til andre patientgrupper med langvarige sygdomsforløb, er i samme risiko for at blive overbelastede.

Ingen kan tage virkeligheden væk eller lave den om, og der er en stor ensomhed forbundet ved at være overladt til din egen skæbne – som patient eller som pårørende/ efterladt. Men der kan være lettelse i at have et sted, hvor du kan ventilere de tanker og følelser, som der måske ikke ellers er plads til, eller som du er bange for at tale med andre om, af angst for at såre eller vække uro eller foragt hos de nærmeste