Angst

Symptomer
Angst kan du opleve som spændinger i kroppen, som svimmelhed, åndenød, kvælningsfornemmelser, hjertebanken, rødmen, uvirkelighedsfølelse, rysten, mundtørhed, mavekramper, koldsved og tunnelsyn. Angst ledsages ofte af tanker om at miste kontrollen over dig selv, om at blive sindssyg, frygt for at besvime, om at være alvorligt syg eller være i fare for at dø.

Hvad er angst?
Angstreaktioner er et signal om, at vi skal passe på, og at der er noget, vi kan mærke truer vores ydre eller indre sikkerhed. Nogle angst- og frygtreaktioner i mennesker og dyr, er bl.a. udviklet med henblik på at redde os fra truende og farlige ydre situationer – f.eks. rovdyr eller andre fjender. Det er fint og hensigtsmæssigt. Men nogle gange bliver en ubehagelig indre oplevelse koblet sammen med et sted eller en ting, der egentligt slet ikke havde noget med det farlige at gøre. At du f.eks. blev drillet skolen og ikke kunne komme ud af klasseværelset, kan senere optræde som en form for klaustrofobi/angst for lukkede rum, fordi oplevelsen af at være spærret inde udløser angsten, der var forbundet med at være truet. Men det var jo ikke det lukkede rum eller klasseværelset, der var farligt, men den, der drillede! Men den del af erindringen er forsvundet. Måske fordi I siden blev gode venner igen. Det, der står tilbage er, at det at være i et lukket rum, var skræmmende og må undgås. Du kan styre denne form for angst, ved at undlade at konfrontere dig med det, der er angstprovokerende, men hver gang du undgår det, der kunne udløse en angstreaktion, går du jo også glip af muligheden for at få den korrigerende erfaring for, at der egentlig ikke er noget at være bange for! Du udvikler angst for angsten, som i sidste ende kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen. Disse fobier kan således have en enkel forklaring med en enkelt udløsende episode, der ligger år tilbage, men udvikle sig til en invaliderende lidelse, hvis ikke du får behandling.

Angst kan også udvikles som en reel stressreaktion på en overbelastning på arbejde (du udvikler angst for chefen, eller bunkerne på bordet), men det er også en reaktion på kontroltabet: Jeg kan ikke (længere) handle mig ud af de krav, jeg oplever, der bliver stillet ift. de ressourcer, jeg har. Den reaktion kan du også have som pårørende til en alvorligt syg, som her selvfølgelig kan være forstærket af angsten for at miste – eller for døden.

Hvornår opstår angst?
Det kan opleves som om, angst opstår ud af den blå luft. Angst optræder ofte sammen med nedtrykthed og depression samt som nævnt i forbindelse med stress. Nogle mennesker har oplevelsen af, at de har al mulig grund til at være tilfredse med tilværelsen, og alligevel rammes de af umiddelbart uforklarlig angst.

Angst har imidlertid altid en eller flere årsager: Der kan være ”enkle” forklaringer som ovennævnte fobier, eller mere komplekse forklaringer:

Angst kan være et signal om mere eller mindre erkendte indre moralske, eksistentielle eller følelsesmæssige konflikter, eller om en konflikt mellem dig selv og omverdenen, som du ikke formår at håndtere – og derfor heller ikke kan forholde dig til, på et bevidst plan. Angst kan da være et signal om, at din indre balance er truet, fordi dit selvbillede eller indre følelsesmæssige stabilitet er under pres eller bliver udfordret. Så kan den opleves mere diffus, som et fysisk ubehag, der opstår uforklarligt – måske i forbindelse med at være alene, eller i samvær med andre (mange) mennesker.

Flere eksistentielle filosoffer mener at angst er et grundvilkår og følger med det at være menneske, sårbar og dødelig, og kastet ind i verden, som vi ofte ikke kan styre eller kontrollere. At vi alle, ind imellem, vil blive ramt af den igennem livet – direkte eller i forklædning. Og at vi benytter forskellige mere eller mindre virksomme strategier ift. at holde den stangen. Så måske må vi leve med den, og til en vis grad normalisere den på linje med andre følelser, og se den som en følgesvend, som kan også kan virke vejledende i vores livsvalg. Måske kan man sige, at angstsymptomer i nogle tilfælde er sprækkerne i vores psykiske forsvarsmekanismer, der kan gøre os opmærksomme på, at der er noget, vi bør give opmærksomhed, der er konfliktfyldt eller svært. Via psykoterapi kan vi forsøge at bevidstgøre og afdække årsagerne til angsten, og skabe rum for, at tilsyneladende modstridende tanker og følelser kan eksistere side om side i personligheden, og ikke behøver at være i konflikt. Ofte ses en øjeblikkelig lettelse, når konflikten afdækkes, sprogliggøres og dermed bliver bevidst – og symptomerne – her angsten – vil aftage eller forsvinde.