Angst
Symptomer
Angst kan du opleve som spændinger i kroppen, som svimmelhed, åndenød, kvælningsfornemmelser, hjertebanken, rødmen, uvirkelighedsfølelse, rysten, mundtørhed, mavekramper, koldsved og tunnelsyn. Angst ledsages ofte af tanker om at miste kontrollen over dig selv, om at blive sindssyg, frygt for at besvime, om at være alvorligt syg eller være i fare for at dø.
Hvad er angst?
Angstreaktioner er et signal om, at vi skal passe på, og at der er noget, vi kan mærke truer vores ydre eller indre sikkerhed. Nogle angst- og frygtreaktioner i mennesker og dyr, er bl.a. udviklet med henblik på at redde os fra truende og farlige ydre situationer – f.eks. rovdyr eller andre fjender. Det er fint og hensigtsmæssigt. Men nogle gange bliver en ubehagelig indre oplevelse koblet sammen med et sted eller en ting, der egentligt slet ikke havde noget med det farlige at gøre. At du f.eks. blev drillet skolen og ikke kunne komme ud af klasseværelset, kan senere optræde som en form for klaustrofobi/angst for lukkede rum, fordi oplevelsen af at være spærret inde udløser angsten, der var forbundet med at være truet. Men det var jo ikke det lukkede rum eller klasseværelset, der var farligt, men den, der drillede! Men den del af erindringen er forsvundet. Måske fordi I siden blev gode venner igen. Det, der står tilbage er, at det at være i et lukket rum, var skræmmende og må undgås. Du kan styre denne form for angst, ved at undlade at konfrontere dig med det, der er angstprovokerende, men hver gang du undgår det, der kunne udløse en angstreaktion, går du jo også glip af muligheden for at få den korrigerende erfaring for, at der egentlig ikke er noget at være bange for! Du udvikler angst for angsten, som i sidste ende kan være meget begrænsende for livsudfoldelsen. Disse fobier kan således have en enkel forklaring med en enkelt udløsende episode, der ligger år tilbage, men udvikle sig til en invaliderende lidelse, hvis ikke du får behandling.
Angst kan også udvikles som en reel stressreaktion på en overbelastning på arbejde (du udvikler angst for chefen, eller bunkerne på bordet), men det er også en reaktion på kontroltabet: Jeg kan ikke (længere) handle mig ud af de krav, jeg oplever, der bliver stillet ift. de ressourcer, jeg har. Den reaktion kan du også have som pårørende til en alvorligt syg, som her selvfølgelig kan være forstærket af angsten for at miste – eller for døden.
Hvornår opstår angst?
Det kan opleves som om, angst opstår ud af den blå luft. Angst optræder ofte sammen med nedtrykthed og depression samt som nævnt i forbindelse med stress. Nogle mennesker har oplevelsen af, at de har al mulig grund til at være tilfredse med tilværelsen, og alligevel rammes de af umiddelbart uforklarlig angst.
Angst har imidlertid altid en eller flere årsager: Der kan være ”enkle” forklaringer som ovennævnte fobier, eller mere komplekse forklaringer:
Angst kan være et signal om mere eller mindre erkendte indre moralske, eksistentielle eller følelsesmæssige konflikter, eller om en konflikt mellem dig selv og omverdenen, som du ikke formår at håndtere – og derfor heller ikke kan forholde dig til, på et bevidst plan. Angst kan da være et signal om, at din indre balance er truet, fordi dit selvbillede eller indre følelsesmæssige stabilitet er under pres eller bliver udfordret. Så kan den opleves mere diffus, som et fysisk ubehag, der opstår uforklarligt – måske i forbindelse med at være alene, eller i samvær med andre (mange) mennesker.
Flere eksistentielle filosoffer mener at angst er et grundvilkår og følger med det at være menneske, sårbar og dødelig, og kastet ind i verden, som vi ofte ikke kan styre eller kontrollere. At vi alle, ind imellem, vil blive ramt af den igennem livet – direkte eller i forklædning. Og at vi benytter forskellige mere eller mindre virksomme strategier ift. at holde den stangen. Så måske må vi leve med den, og til en vis grad normalisere den på linje med andre følelser, og se den som en følgesvend, som kan også kan virke vejledende i vores livsvalg. Måske kan man sige, at angstsymptomer i nogle tilfælde er sprækkerne i vores psykiske forsvarsmekanismer, der kan gøre os opmærksomme på, at der er noget, vi bør give opmærksomhed, der er konfliktfyldt eller svært. Via psykoterapi kan vi forsøge at bevidstgøre og afdække årsagerne til angsten, og skabe rum for, at tilsyneladende modstridende tanker og følelser kan eksistere side om side i personligheden, og ikke behøver at være i konflikt. Ofte ses en øjeblikkelig lettelse, når konflikten afdækkes, sprogliggøres og dermed bliver bevidst – og symptomerne – her angsten – vil aftage eller forsvinde.
Stress
Symptomer
Når stress bliver for stor en belastning oplever du det som rastløshed, raserianfald, kort lunte, spænding og uro i kroppen, og svigtende koncentration og hukommelse. Det kan være en oplevelse af ikke længere at kunne prioritere og strukturere, og du oplever måske, at lys, lyd og samvær med andre, er alt for overvældende.
Stress ledsages af voksende følelser af tidsnød, inkompetence og dårligt selvværd. Du lider ofte af søvnforstyrrelser på trods af overvældende træthed og udmattelse. Tit forekommer det uoverskueligt at ændre på situationen. Det kan være vanskeligt at søge hjælp hos familie og venner eller professionelle, da belastningerne og dermed stressreaktionerne tiltager umærkeligt over tid, og dermed bliver svære at opdage og erkende. Samtidig må du lukke af for de indre signaler om, hvor slemt det står til, for at klare opgaverne.
Ofte er det sådan, at jo mere presset du er, jo mere benægter du, at der er noget galt. Efter længere tids belastninger kan du udvikle alvorlige depressioner og/eller angstanfald, der ofte udløses på eller på vej til arbejde. Områder i hjernen kan tage varig skade, hvis tilstanden pågår for længe. Det er derfor afgørende at søge behandling så hurtigt som muligt.
Hvad er stress?
Stress er en helt almindelig og nødvendig kropslig og mental overaktivering, der opstår med det formål at klare akutte ekstra belastninger, som vi udsættes for i vores daglige liv. Men når stressbelastningen varer ved over længere tid, og organismen ikke får tid til at restituere (genopbygge) sig ved at hvile, kan det have konsekvenser i form af fysisk og psykisk lidelse, fordi den biologiske og mentale balance er bragt i uorden. Behandlingen (rehabiliteringen) har til sigte at hjælpe organismen med at finde tilbage til denne balance igen.
Hvornår opstår stress?
Stress kan være arbejdsrelateret, ofte pga. uhensigtsmæssige strukturer i arbejdsrammer/funktioner/roller, men kan også opstå som reaktioner på belastninger i familielivet eller ved sygdom og dødsfald. Det er ofte, at der er et sammenfald af begivenheder i både privat- og arbejdslivet, der tilsammen udgør en så stor belastning, at du reagerer med stress-symptomer.
Der er mange grunde til, at flere og flere rammes af stress: Der er personlighedstræk, der kan gøre dig mere sårbar overfor stress, og der er ydre faktorer så som omstrukturering og forandringer, der belaster mere, end de fleste tror, og som påvirker arbejdsklimaet i negativ retning. Der kan være politiske og økonomiske beslutninger, der træffes på et højere niveau, der gør det svært eller umuligt at varetage arbejdet på en måde, som din egen indre standard eller samvittighed, byder dig. Og det fører med tiden til en overbelastningsreaktion for nogle.
Behandlingen vil sigte på:
1) At fastslå arten og alvoren af stressbelastningen, så det kan afgøres, om du skal sygemeldes eller ej, og ud fra dette lave en plan for, hvornår og på hvilke vilkår, du skal blive/vende tilbage til arbejdet.
2) At genoprette den biologiske ligevægt (søvn, appetit, hvile, motion, kapacitet/ ressourceafklaring), ved bl.a. at få ro nok til det.
3) At genopbygge selvbilledet, der ofte er helt fragmenteret, når du har haft et stress-sammenbrud. Du kender sig selv som en af de seje og udholdende, nu magter du pludselig ingenting, så hvad er du så? At integrere forskellige dele af dig selv, og opdage, at du kan være stærk og robust OG sårbar på samme tid, er en ny erkendelse, der kræver tid at indarbejde. Samtidig skal du lære at registrere de signaler, du rent faktisk får fra organismen om, hvad du kan og ikke kan, og hvor dine grænser for præstation er. Og finde ud af at lære at respektere dem – i stedet for at overskride dem!
4) At undersøge de ydre faktorer, der altid også er medvirkende til en overbelastning. Det er en lettelse for mange at opdage, at stress ikke kun er en lidelse, der skal forstås som et individuelt problem (”jeg er vist bare sart”), men også kan forstås som generelle konsekvenser af ydre belastninger i privatlivet, af politiske, økonomiske aspekter af den samfundsmæssige udvikling, men også mere konkrete følger af organisatoriske og eller ledelsesmæssige forhold/forandringer på arbejdspladsen.
Behandling af stress tager ofte længere tid, end de fleste regner med. Undervejs kan det være en fordel at inddrage de pårørende, der ofte er helt uforstående og meget usikre på, hvordan de skal støtte bedst muligt. Vi kan også inddrage kolleger og/eller nærmeste leder, da der også der kan være en stor usikkerhed overfor, hvordan arbejdsstedet skal forholde sig til dig som stressramt. Dette samarbejde sættes dog kun i gang, såfremt du ønsker det. Nogle har gavn af TTA-guiden (tilbage til arbejde- guiden), som er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Du kan se den her: TTA-Guide.-maj.-2022.pdf (fondenmentalsundhed.dk)
Post traumatisk stress disorder (PTSD)
PTSD opstår efter en ekstraordinær traumatisk begivenhed som f.eks. ulykker, overfald, overgreb og terror- og krigsoplevelser, hvor du har oplevet din sikkerhed eller dit liv har været i fare. Reaktionerne er som beskrevet ovenfor og under krisereaktioner. Hvis symptomerne ikke er aftaget efter en måneds tid, skal du søge behandling, da tilstanden ellers kan kronificeres.
I nogle tilfælde kan oplevelsen indkapsles: Du er tilsyneladende uberørt og har klaret dig igennem begivenheden, men så kan du få symptomer mange år efter hændelsen – måske på et tidspunkt hvor du er belastet i øvrigt, og ikke har så mange ressourcer. Det kan opleves meget uforklarligt og løsrevet, og fremkalde stor angst, som så øger symptombilledet.
Andre kan opleve at få symptomer svarende til PTSD, hvor der ikke er en eller flere enkeltstående livstruende begivenheder, der udløser lidelsen, men hvor der er tale om et helt livs akkumulerede belastninger, der til sidst overbelaster nervesystemet. Du opfylder ikke diagnosekriterierne, men har mange af de samme reaktioner.
Behandlingen vil fokusere på at få nervesystemet tilbage i balance og inddrage metoder fra både psykoterapeutiske og kropsterapeutiske discipliner.