Kurser/fordrag

Jeg tilbyder kurser med nedenstående temaer. Så ofte som jeg overhovedet kan, inddrager jeg praktisk færdighedstræning med brug af professionelle skuespillere, der på grundlag af specielt udarbejdede cases, udspiller de problematikker eller dilemmaer, som kurset behandler. Kursisterne får i disse tilfælde – udover et teoretisk oplæg, en mulighed for praktisk at øve i et næsten-realistisk rum.

En samtidig og sideløbende dialog blandt kursisterne om både vanskelighederne ved opgaven og konstruktiv og destruktiv adfærd, sikrer, at læringen reflekteres på et både praktisk, teoretisk og følelsesmæssigt niveau.

Det er erfaringen fra mange kurser, at dette er en meget effektiv form for læring.

Modellen kan bruges i kurser med følgende temaer:

Krisehåndtering
Alle medarbejdere i en organisation kan rammes af arbejdsmæssige eller personlige belastninger, der udløser en krisereaktion.
For ledelsen og/ eller sikkerhedsudvalget, er det vigtigt at have viden om krisestyring og krisereaktioner, for at kunne støtte medarbejderne bedst muligt. Desuden er det vigtigt at have en form for beredskabsplan for, hvem der tager ansvar for de individuelle og organisatoriske behov og reaktioner, der følger af en krisesituation.

Krisereaktioner
Med kriser, tænkes her på pludseligt opståede situationer af følelsesmæssigt overvældende og belastende karakter.
Kriser kan opstå på arbejde udløst af belastninger, konflikter, trusler om vold/vold, omstrukturering, fyring m.m., eller privat i form af dødsfald, alvorlig sygdom, skilsmisse mv. Kurset informerer om krisereaktioner og håndtering af kriseramte i organisationen. Hvad er det? Hvad gør man?

Stress
Stressreaktioner er et voksende problem i organisationer. Såfremt stressbelastninger varer ved over tid, er der fare for langtidssygemeldinger, der yderligere presser både den ramte og virksomheden. Kurset informerer om stressreaktioner:
Hvad er stress? Hvorfor opstår det? Hvad gør man når man er ramt? Hvilke forhold i organisationen er stressudløsende og stressreducerende, og hvordan kan man henholdsvis begrænse og udvikle disse?

Mobning/(sex)chikane
Alle steder hvor mennesker skal fungere sammen kan der opstå misforståelser og konflikter, og vores forskellige måder at kommunikere, fortolke og forvalte det, der foregår omkring os, kan støde sammen. Nogle gange er det oplagt, hvad der sker, og hvordan man må udrede tingene. Det kræver ofte en tydelig og gennemsigtig ledelsesstil og styring. Hvis et team eller en afdeling har været ramt af ledelsessvigt kan der udvikle sig en usund kultur, der nærer polarisering, konkurrence og forsvarspræget tænkning og adfærd. Normerne kan også forvitre, så det i tale og handling bliver acceptabelt at opføre sig
nedgørende eller grænseoverskridende. Ofte må man analysere de strukturelle og ledelsesmæssige forhold, for at forstå, hvordan der kan opstå en usund kultur, og rette op herfra. Andre gange er det nødvendigt med en konkret advarsel eller anvisning til, hvordan man taler og opfører sig i en given sammenhæng. Opmærksomheden på, hvordan vi taler om og behandler hinanden og minoriteter er blevet forstærket gennem METOO kampagnen, og bør bevidstgøre alle og især ledelsen om, hvilken kultur man ønsker på arbejdspladsen. Organisationen kan have behov for hjælp til analysen, hjælp til at få
formuleret en såkaldt code of conduct, der på linje med arbejdsmiljø-, stress-, alkoholpolitik, bliver kendt for alle medarbejdere. Desuden kan man arbejde direkte med kommunikation og adfærd ved hjælp af cases og skuespillere som nævnt ovenfor.

Den svære samtale/konflikthåndtering
I mange arbejdssammenhænge indgår opgaven at formidle svære eller ubehagelige informationer. Det kan være en leder, som skal afskedige en medarbejder, eller medarbejdere som må give afslag til kunder eller klienter f.eks. indenfor bank-og forsikringsverdenen. Det kan også være læger, der skal informere patienter om alvorlige og måske livstruende diagnoser. Eller socialrådgivere og sagsbehandlere i forhold til deres borgere. Mange medarbejdere oplever, at kontakten med klienter/ kunder/brugere oftere
end tidligere, kan få et voldsomt følelsesmæssigt og negativt udtryk. Som medarbejder kan dette være vanskeligt at forholde sig til og at navigere i, og man kan blive rystet og overvældet. Hvordan undgår man at en samtale udvikler sig destruktivt? Hvad er det der befordrer eller forhindrer en kontakt mellem to parter?

Målgrupper
Kurser og foredrag kan rettes mod forskelligt personale på alle niveauer i en organisation:
Det kan være frontpersonale, der har direkte eller telefonkontakt med kriseramte kunder, såsom ansatte i forsikringsselskaber, banker, på skadestuer og i socialforvaltninger. Eller medarbejdere, der er i kontakt med kunder eller borgere, der potentielt kan udvikle sig til konfrontation, såsom ejendomsfunktionærer, receptionister, vagter, socialrådgivere osv. Det kan være (nyudnævnte) ledere og mellemledere, der nu skal til at varetage personaleledelse med alt, hvad det indebærer. Eller læger, der skal lære at overdrage alvorlige beskeder.

Kurser
Kurser tilrettelægges individuelt ud fra et formøde med rekvirenten, og udvikles på baggrund af rekvirentens/deltagernes egne korte skriftlige oplæg/beskrivelser af de vanskeligheder, de møder i arbejdet eller organisationen, for at sikre så stor praksisnærhed som muligt.

Eksempler på kunder: